Nettips.dk Hjemmeside
Forum start Forum start > Tips til... > Windows
  Nye indlæg Nye indlæg RSS Feed - Oh maj, du milde
  Alm. spørgsmål Alm. spørgsmål  Søg i forum   Begivenheder   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Oh maj, du milde

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
Prutterhunden Se dropdown menu
Staff
Staff
Avatar

Oprettet: 14 Okt 2007
Sted: Frederiksberg
Status: Offline
Point: 30306
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Prutterhunden Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Emne: Oh maj, du milde
    Sendt: 29 Apr 2021 kl. 16:18
Vi nærmer os maj måned. En måned, der gerne starter den 1. maj. En dag, der i gamle dage betød noget særligt for en særlig klasse af personer kaldet arbejdere. De både følte sig hjemme i og var rent faktisk en del af den såkaldte arbejderklasse. Ja, nogle var endda helt stolte af det.

I dag er den første maj ikke længere den første maj, men mig først. Solidariteten er smidt på porten og erstattet af den gamle nationalisme, som ellers var kongens, adelens, kirken og rigmændenes domæne. De sad som altid solidt på magten med militæret og politiet under sig og folket var kun kanonføde.

Men langsomt fik folket, de yngre og sågar kvinderne stemmeret, hvilket gav en fornemmelse af at have medindflydelse og medbestemmelse.

Vi fik skrevet på papir, hvordan det burde være og kaldte det grundloven. Når folket derfor sætter et kryds på et andet stykke papir cirka hvert fjerde år til folketingsvalg, dvs. med omkring 1460 dages mellemrum, føler de sig derfor nærmest som almægtige guder, idet deres magt og vælde er indskrevet i en bog på størrelse med biblen.

Når resultatet deraf så er offentliggjort og magthaverne igen har indtaget deres sædvanlige pladser, bliver papiret sendt til forbrændingsanstalten, og alting vender stille og roligt tilbage til den gode gamle grå hverdag. En eventuel ny regering kan fortsætte den gamle regerings politik uden samvittighedsnag og alt er igen trygt og godt. Dog kan statsministeren have skiftet frisure og fået skilning til højre, til venstre eller i midten.

Jo. Danmark er et eventyr og alle er lykkelige til deres dages ende.

Selv melder jeg mig naturligvis med glæde under den røde fane. Fanen kunne være Dannebrog med et hvidt kors, men det skal man ikke lægge så meget i. Det er broget.

Første maj er også personligt blevet et 'maj først' for maj sæl. Dog ikke helt frivilligt. Den første maj for godt 25 år siden var jeg døden nær efter et knivstik og røg på intensiv. Jeg behøver næppe fortælle detaljer eller at jeg overlevede. Detaljerne er da også indhyllet i en tåget blanding af koma, dope og øjeblikke af vågen tilstand. Derefter fulgte et kaos af afhøringer, politi, retssag og rend mig. Det skal I spares for. Men jeg glemmer det ikke, delvom jeg meget gerne ville. 2 gange har jeg været døden nær og måske alle gode gange 3 er på vej.

Så lad os da alle folde vore hænder og rette vore bønner til det allerhelligste: Microsoft Windows 10

Maj måned vil måske bringe en opgradering af Windows 10 med sig, hvis ikke den venter til juni. Der vil helt sikkert blive noget at skrive om, især bagefter, når den gode nyhed med stensikker konsekvens blir til dårligt nyt. En hærskare af rettelser, dårlige undskyldninger og de til hudløshed hjerteskærende kærlighedserklæringer fra håbløst forelskede windowsfanatikere vil vælte ind over os som en tsunami.

Joh. Microsoft skal nok få kærligheden at føle.

Microsoft preparing the Windows 10 May 2021 Update (21H1) for release (betanews)

Microsoft brings taskbar improvements and more to Windows 10 with KB5001391 update (betanews)
PRUTTERHUNDEN - hurtigere end lyset!

Nettips Brugervejledning
Til top
 Besvar Besvar
  Del emne   

Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.04
Copyright ©2001-2021 Web Wiz Ltd.

Denne side blev genereret på 0.078 sekunder.