Nettips.dk Hjemmeside
Forum start Forum start > Andet > Alt muligt
  Nye indlæg Nye indlæg RSS Feed - TV2 i aften kl. 20
  Alm. spørgsmål Alm. spørgsmål  Søg i forum   Begivenheder   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

TV2 i aften kl. 20

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
Prutterhunden Se dropdown menu
Staff
Staff
Avatar

Oprettet: 14 Okt 2007
Sted: Frederiksberg
Status: Offline
Point: 30306
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Prutterhunden Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Emne: TV2 i aften kl. 20
    Sendt: 28 Sep 2020 kl. 14:10
I aften kl. 20 sender TV2 det første afsnit af krimiserien 'Efterforskningen'.

Den handler, som I nok allerede ved, om opklaringsarbejdet i ubådssagen, der greb os alle, herunder verdenspressen for nu 3 år siden.

Jeg vil anbefale, at du læser TV2's artikel nederst i linket. Du undgår næppe at blive berørt af Jens Møller Jensens personlige og gribende beretning fra den tid, hvor han som drabschef stod i spidsen for den helt usædvanlige drabssag, der vil stå prentet i historien mange år fremover.

En enestående og uhyggelig sag med meget få lighedspunkter til andre sager, og jeg gætter på, at danskerne vil sidde klinet til tv-skærmen og tårer vil presse sig på.

¨¨¨¨¨¨¨¨
20:00

Efterforskningen (1)

Dansk krimiserie

Da drabschef for Københavns Politi, Jens Møller, møder ind til morgenbriefing, beretter en efterforsker om en besynderlig sag. En hjemmebygget ubåd med en kvindelig svensk journalist og ubådsbyggeren ombord er forsvundet. Da ubåden senere på dagen lokaliseres, er det kun ubådsbyggeren, der bliver reddet, inden ubåden pludseligt synker. Nu må Jens Møller og hans team af efterforskere hurtigt beslutte, hvordan de skal gribe sagen an, da journalisten stadig er forsvundet, og ubåden ligger på havets bund.

¨¨¨¨¨¨¨¨

Man kan mene meget om denne dokumentariske krimiserie allerede på forhånd. Burde den bringes overhoved, er det for tidligt eller er det en billig let anløben moralsk udnyttelse af en tragisk begivenhed? Min personlige mening er, at de mennesker, der deltog i opklaringsarbejdet helt fortjent bør have deres historie frem i lyset inden mørket sænker sig over deres detaljerede erindringer og at serien tjener som et minde til deres ære.

Få udvalgte citater:

"Drabschef Jens Møller Jensen havde netop rejst sig fra kaffebordet og sagt farvel til Joachim og Ingrid Wall, da han satte sig ud i sin bil. Samtalen med parret havde været tæt på ubærlig. På vej mod broen overmandede følelserne ham. Bægret flød over. Han måtte køre ind til siden.

- Og så stortudede jeg bare, fortæller han."

"21. august fik Jens Møller Jensen en opringning fra efterforskningsleder Carsten Ahrendts, som han aldrig glemmer. Der var drevet en torso i land på den sydvestlige del af Amager ved Køge Bugt. En torso uden hoved, arme og ben. En kvindes torso. Om det var Kim Wall, vidste de endnu ikke.

- Men det formodede jeg, siger han.

Halvandet døgn senere fik han vished, da han blev ringet op lidt før klokken 02 af sin kollega. Der var et dna-match. Det var Kim Walls torso. Nu var det Jens Møller Jensens opgave at ringe til Kim Walls forældre og give dem beskeden.

- Det var et barsk opkald, for jeg vidste jo, at jeg fratog dem det sidste håb om at finde deres datter i live, fortæller han. Da han lagde røret på, begyndte han at græde. Telefonopkaldet blev kulminationen på de ti første dages hårde arbejde."

"Normalt dukker Jens Møller Jensen ikke op i retssalen ved de sager, han har efterforsket. Når sagen er afleveret, er hans arbejde færdigt. Men ved denne sag var det anderledes. Her tog han nogle af de første dage ind i Københavns Byret med Joachim og Ingrid Wall. Som deres ven.

For de to forældre og drabschefen, der opklarede deres datters mord, bibeholdt kontakten. Faktisk udviklede deres forhold sig til et tæt venskab. - Det er jo på mange måder nogle mennesker, jeg ville ønske, at jeg aldrig havde mødt, fordi baggrunden for mødet var tragisk, siger Jens Møller Jensen.

Alligevel er det et venskab, han i dag sætter stor pris på. - De har lært mig meget om, hvordan man skal huske at leve livet videre, også selvom man er i sorg. Den beslutning tog de meget tidligt. Det er jeg dybt imponeret over, siger han."

Nu fortæller drabschefen en historie om ubådssagen, de færreste kender - TV 2

PRUTTERHUNDEN - hurtigere end lyset!

Nettips Brugervejledning
Til top
 Besvar Besvar
  Del emne   

Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.04
Copyright ©2001-2021 Web Wiz Ltd.

Denne side blev genereret på 0.109 sekunder.