Nettips.dk Hjemmeside
Forum start Forum start > Andet > Alt muligt
  Nye indlæg Nye indlæg RSS Feed - Bilafbrændinger i Sverige
  Alm. spørgsmål Alm. spørgsmål  Søg i forum   Begivenheder   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Bilafbrændinger i Sverige

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
Prutterhunden Se dropdown menu
Staff
Staff
Avatar

Oprettet: 14 Okt 2007
Sted: Frederiksberg
Status: Offline
Point: 30306
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Prutterhunden Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Emne: Bilafbrændinger i Sverige
    Sendt: 16 Aug 2018 kl. 16:04
.. er naturligvis uacceptable i mine øjne, men jeg hører til det mindretal af Ekstra Bla Bla's læsere, knap 10%, der godt kan forstå "at unge i udsatte boligområder protesterer mod overvågning, politichikane og indblanding fra de sociale myndigheder". Men det er ingen undskyldning for at afbrænde uskyldige private menneskers biler. Det er ikke disse almindelige borgere, der overvåger, chikanerer eller blander sig i de unges gøren og laden.

Citater og kommentarer:

"Politiet er brutale og generer mennesker uden grund."

Dette er sæføli møntet på det svenske politi, som jeg ikke har noget særkendskab til, men det kommer ikke bag på mig. Jeg har selv oplevet det danske politi opføre sig uacceptabelt. Jeg har dog også oplevet søde og rare politifolk. De er vel forskellige ligesom andre mennesker.

"De sociale myndigheder fjerner børn fra deres familier."

Jeg kender intet til de svenske sociale myndigheders opførsel på dette område, så det kan jeg ikke tage stilling til. Må dog tilføje, at det at tvangsfjerne børn fra deres familier desværre i visse tilfælde kan være nødvendigt.

"Det er uretfærdigt, at der er overvågningskameraer i de fattige boligområder, men ingen i de rige områder."

Her kan jeg til gengæld kun være enig. Hvis det er tilfældet, er det hverken rimeligt eller retfærdigt. Det er diskrimination og forskelsbehandling. Mennesker i rige områder er ikke nødvendigvis mindre kriminelle end andre. Udover at en del af dem snyder i skat, hvilket dog ikke blir optaget på overvågningskameraer, men det burde rige unge menneskers terror på vejene blive. Nogle af dem kører som sindssyge på vore veje og er til fare for alt og alle. Naturligvis skal de ikke slippe for overvågning, bare fordi far og mor har råd til hurtige biler. Og nej, det er ikke misundelse. Det handler blot om lighed for loven.

"Behandl os som dyr, og vi opfører os som dyr."

Tja.. aktion - reaktion. Kender dog ingen dyr udover mennesker, der brænder biler af.

"Og så de kameraer, der skal overvåge dig. Det begynder at ligne Nazityskland"

Det er jeg desværre ikke uenig i. Overvågningen af os alle har taget overhånd. Dog er det på visse steder nødvendigt med kameraer, fx i banker, butikker og på offentlige steder, hvor der er meget ballade eller bliver kørt alt for stærkt. Men det er en længere diskussion, som vil tage for megen plads her.

Og så lige: Et er at forstå menneskers reaktioner, noget andet at acceptere dem. Unge mennesker er ofte mere følsomme og mere fremfusende end os andre. Men de unge mennesker er vores fremtid, og det bør vi tage hensyn til. Også de fortjener at blive behandlet med forståelse.

Ung mand før bilafbrændinger: Behandl os som dyr, og vi opfører os som dyr – Ekstra Bladet
PRUTTERHUNDEN - hurtigere end lyset!

Nettips Brugervejledning
Til top
 Besvar Besvar
  Del emne   

Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.04
Copyright ©2001-2021 Web Wiz Ltd.

Denne side blev genereret på 0.109 sekunder.