Nettips.dk Hjemmeside
Forum start Forum start > Tips til... > Hjælp og vejledninger mv.
  Nye indlæg Nye indlæg RSS Feed - Guide: Sådan slipper du af med malware på din hjem
  Alm. spørgsmål Alm. spørgsmål  Søg i forum   Begivenheder   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Guide: Sådan slipper du af med malware på din hjem

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
m.b.petersen Se dropdown menu
Engageret
Engageret
Avatar

Oprettet: 09 Dec 2008
Status: Offline
Point: 341
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér m.b.petersen Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Emne: Guide: Sådan slipper du af med malware på din hjem
    Sendt: 22 Feb 2024 kl. 16:09

Guide: Sådan slipper du af med malware på din hjemme-pc

Mængden af trusler mod din hjemme-pc er stadigt voksende.

Stadig mere organiserede grupper af kriminelle har forvandlet malware-arenaen fra at være drevet af drillerier og chikane til organiseret kriminalitet, som blandt andet sigter efter at tage dine data som gidsel.

Den bedste måde at værne sig mod malware er at sikre sig, at den ondsindede software ikke kommer i nærheden af dit system. Men den næstbedste er naturligvis at fjerne det, hvis uheldet skulle være ude.

Sidstnævnte opgave vil denne guide, udarbejdet i samarbejde med vores søstermedie PCWorld, assistere dig med på Windows 10 og Windows 11-maskiner.

Tip

Hvis du skulle støde på en besked på nettet om at dit system indeholder malware eller virus, er det med al sandsynlighed et forsøg på at fuppe dig til at installere uønsket software.

At følge disse tvivlsomme reklamers råd kan være en kilde til at få installeret malware i sig selv og frarådes dermed på det kraftigste.

Er du ramt af malware?

Det kan være svært overhovedet at vide, hvorvidt ens system er inficeret af malware, da den slags ondsindet software ofte forsøger at skjule sin tilstedeværelse.

Dit system vil som udgangspunkt have Windows’ indbyggede ’Windows Sikkerhed’ anti-virus installeret som standard og køre i baggrunden, medmindre du har bedt den om andet.

Og skulle den give en melding om, at den har opdaget malware eller vira i noget, som du har downloadet, vil den fjerne truslen, inden du forsøger at afvikle filerne.

Du kan se, hvad Windows Security har opdaget ved at taste ’Windows Sikkerhed’ i søgefeltet og derefter klikke på ’Beskyttelsesoversigt’ for at få en rapport over det, som systemet har opdaget og blokeret.

Anbefalede sikkerhedstjenester

Windows Sikkerhed er dog, ligesom øvrige anti-virus og anti-malware programmer ikke 100 procent sikre. Har du mistanke om, at noget ikke opfører sig som det plejer, kan det være en idé at få en anden sikkerhedspakke såsom Norton 360 Deluxe til også at forsøge at scanne dit system for trusler. Denne tilbydes i en gratis prøve-version.

Af øvrige anbefalelsesværdige tjenester som figurerede i PCWorlds store undersøgelse af anti-virus værktøjer fra december 2023 er Avast One samt Malwarebytes.

Foretag et sikkerhedstjek

Ud over at foretage rutine-sikkerhedstjek kan Windows Sikkerhed også foretage mere grundige undersøgelser af dit system.

Under Windows Sikkerhed kan du vælge ’Virus og trusselsbeskyttelse’ og der vælge scanningsindstillinger. Skal du have en grundigere scanning skal du her vælge ’fuld søgning’ – denne proces er dog tidskrævende og kan tage mere end en time.

Mere lumske programmer såsom rootkit lejrer sig dog ind i det allerdybeste af systemet, og kræver et såkaldt ’offline scan’ for at kunne blive identificeret.

Denne proces vil genstarte dit system og kræver omkring 15 minutter.

Her tilbyder tredjeparts sikkerhedsprogrammer såsom Norton og Avast mulighed for at kreere et ekstern USB-drev, som kan opstarte systemet og undersøge det for eventuelle trusler.

Den drastiske løsning

Fejler alle ovenstående løsninger, er den både enkleste, men potentielt mest tidskrævende løsning, at geninstallere Windows og starte på en frisk med et nyinstalleret system.

Alle dine filer og programmer vil dog fjernes på den vis, hvorfor det kan blive en tidskrævende opgave - særligt hvis du ikke har nogle automatiske backup-løsninger i spil.

Modsat tidligere tider behøver du dog ikke længere at gå igennem hele Windows' installationsproces, men kan nøjes med at bede systemet om nulstille pc’en.

Denne mulighed tilgås bed at taste ’nulstil denne pc’ i Windows’ søgefelt.

Du får her muligheden for at bevare eller gemme dine filer.

Her skal du være opmærksom på, at malware kan være indlejret som eksempelvis macroer i Office-dokumenter.

Her er det derfor en god idé at køre en total-scanning af dit system og din eventuelle backup, så snart du tager dit nyligt rensede system i brug.

Fem måder at undgå malware

Mens dit system nu skulle være sikret, skal du sikre det fremover.

Det kan du gøre ved at følge disse fem råd.

1) Ignorer ikke anti-virus advarsler. Hvis noget uhensigtmæssigt er blevet opdaget i dit system, skal det adresseres snarest.

2) Undgå tvivlsom software-kilder. Pirat-software eller tvivlsomme internetsider kan være kilder til malware.

3) Pas på fup-programmer. Pop-up reklamer på nettet der signalerer ’Your PC is infected’ er ofte forsøg på at narre dig til at installere uhensigtsmæssig software.

4) Hold dit system opdateret. Microsofts udgiver rutinemæssigt opdateringer, der lapper sikkerhedshuller og fjerne kilder til trusler til dit system.

5) Opdater forældet software. Din gamle Office 2013 kontorpakke fungerer måske stadig fortrinligt, men bliver ikke længere sikkerhedsopdateret af Microsoft, hvorfor kompromitterede Office-dokumenter fra nettet kan kompromittere dit system den vej rundt.


Kilde: Guide: Sådan slipper du af med malware på din hjemme-pc - Computerworld

Til top
queen Se dropdown menu
Staff
Staff
Avatar

Oprettet: 10 Jan 2011
Sted: Slagelse
Status: Offline
Point: 2126
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér queen Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Sendt: 23 Feb 2024 kl. 07:42

Thumbs Up
Til top
 Besvar Besvar
  Del emne   

Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.04
Copyright ©2001-2021 Web Wiz Ltd.

Denne side blev genereret på 0.265 sekunder.