Nettips.dk Hjemmeside
Forum start Forum start > Tips til... > Software og hardware
  Nye indlæg Nye indlæg RSS Feed - Mozilla lancerer forbedret open source-mail
  Alm. spørgsmål Alm. spørgsmål  Søg i forum   Begivenheder   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Mozilla lancerer forbedret open source-mail

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
m.b.petersen Se dropdown menu
Engageret
Engageret
Avatar

Oprettet: 09 Dec 2008
Status: Offline
Point: 341
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér m.b.petersen Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Emne: Mozilla lancerer forbedret open source-mail
    Sendt: 02 Apr 2025 kl. 13:10

Træt af techgiganter? Mozilla lancerer forbedret open source-mail som alternativ til Gmail og Outlook

Thunderbird genopfinder sig selv med nye tjenester, AI-assistenter og øget fokus på privatliv – og hele pakken er open source.  

I en tid hvor Gmail og Outlook dominerer verdens mails og indlejrer brugerne i økosystemer, forsøger Mozilla nu at genoplive og gentænke sin open source-mailklient Thunderbird.

Mens debatten om afhængigheden til eksempelvis Google og Microsoft formentligt aldrig har været større, er Mozillas mål at tilbyde et ægte alternativ til de amerikanske techgiganters tjenester.

Mozillas Thunderbird har i årevis eksisteret som et nicheprodukt, hvor brugerne primært har været open source-entusiaster og privatlivsforkæmpere. Ifølge Mozilla faldt antallet af månedligt aktive brugere fra 17,7 millioner i slutningen af 2020 til 16,2 millioner i marts 2025.

Nu forsøger Mozilla at yde hjertemassage til Thunderbird og kickstarte funktionen som en komplet kommunikationsplatform. Det skriver The Register.

Under navnet Thunderbird Pro lanceres en række nye tjenester, der skal matche funktionaliteten i kommercielle pakker som Google Workspace og Microsoft 365.

Følgende funktioner er på vej:

  • Thunderbird Appointment: En kalenderløsning, hvor andre kan booke møder direkte via et link.
  • • Thunderbird Send: En moderniseret udgave af Mozillas tidligere fildelingstjeneste Firefox Send.
  • • Thundermail: En ny hostingløsning baseret på Stalwart-stack, der understøtter JMAP – en moderne afløser for IMAP.
  • • Thunderbird Assist: En AI-assistent til eksempelvis e-mailhjælp, med lokal kørsel eller privacy-venlig cloud-AI.

Teamet bag Thunderbird arbejder også på løsninger for end-to-end kryptering og fleksibel datalagring.

Først gratis, så skal du betale

I første omgang bliver alle funktionerne givet gratis ud til alle brugere, men som brugerbasen vokser vil visse funktioner bliver betalingsydelser.

Det skyldes dog ifølge Ryan Sipes, produktdirektør i Thunderbird, ikke at Mozilla sigter mod at tjene styrtende på det ”nye” Tunderbird, men at selskabet udelukkende er ”finansieret af donationer fra brugerne,” siger han til The Register.

”Da vi ikke har nogen anden finansieringskilde - vi modtager ikke penge fra andre end vores donorer - er vores fokus at gøre disse tjenester bæredygtige, ikke på baggrund af donorer, men på baggrund af brugerne af disse tjenester.

”Det betyder også en enkel forretningsmodel, der respekterer vores brugere. Ingen reklamer. Ingen datamining. Bare betal for det, du bruger,” siger Ryan Sipes fortsat.

Sidste år modtog Mozilla donationer på lidt over 10,3 millioner dollar, svarende til cirka 71 millioner danske kroner.

Du kan læse mere om Mozillas nye sats på selskabets blog her.

Klide : Computerworld 

Til top
 Besvar Besvar
  Del emne   

Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.04
Copyright ©2001-2021 Web Wiz Ltd.

Denne side blev genereret på 0.299 sekunder.