Nettips.dk Hjemmeside
Forum start Forum start > Tips til... > It-nyheder
  Nye indlæg Nye indlæg RSS Feed - Innovativ musiker
  Alm. spørgsmål Alm. spørgsmål  Søg i forum   Begivenheder   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Innovativ musiker

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
Admin Se dropdown menu
Staff
Staff
Avatar

Oprettet: 14 Okt 2007
Sted: Sydfyn
Status: Offline
Point: 4120
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Admin Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Emne: Innovativ musiker
    Sendt: 07 Nov 2011 kl. 10:02
[Pressemeddelelse]

Michael Møller er Danmarks mest innovative musikker

Musikker Michael Møller, der er bl.a. er kendt fra Moi Caprice vandt lørdag aften Spotify prisen ’Årets Innovatør’ til Danish Music Awards i Forum, København.

”Årets Innovatør” er en pris, der tildeles en artist eller gruppe, som på nye måder formår at skabe relationer med sine fans gennem sociale eller digitale platforme, og som derved på kreativ vis spreder kendskabet til sin musik.

Vinderen Michael Møller er udvalgt af en specialjury bestående af Öjje Holt, Managing Director Nordics, Spotify; Rasmus Ardahl, Kreativ direktør, myMusic.dk; Torben Eik, partner, YourWaves; Nicolaj Hyltén-Cavallius, Kommunikationschef, KODA og Thomas Borre, Kommunikationskonsulent, IFPI. Valget af Michael Møller som vinder er ifølge Spotifys nordiske chef Öjje Holt meget naturlig.

”Michael Møller er ekstremt kreativ i både sin musik og sin tilgang til musikverden samt i sin relation med sine fans. Han er ikke bange for at gå nye veje for at skabe sin kunst og dele den med verden – og det er en fantastisk indstilling til musik, som vi ved Spotify gerne vil hylde," siger Öjje Holt.

Juryens motivering lyder:     
       

Dag-for-dag i løbet af maj 2011 offentliggjorde Michael Møller digitalt 31 kærlighedssange via www.amonthofunrequitedlove.com. I forbindelse med dette omfattende værk, bad Michael sine fans om at donere penge til henholdsvis produktion af cd og vinyl, hvilket resulterede i, at knap 200 fans tilsammen forærede over 50.000 kr. og på den måde udviste medejerskab og loyalitet over for Michael Møllers musikalske virke. Den innovation og nysgerrighed som Michael udviser er prisværdig og et fantastisk eksempel på hvordan musik og moderne teknologi kan gå hånd i hånd for at skabe endnu bedre oplevelser for musikfans i Danmark.

Michael Møller siger om Spotify prisen som Årets Innovatør 2011:

”Jeg synes, det er lykkedes mig at lave noget unikt og anderledes med dette projekt, men det har været et vanvittigt arbejde. Derfor er det en kæmpe hæder at få en sådan opmuntring, og jeg er oprigtigt stolt af prisen. Jeg skylder mine fans stor tak, for uden deres donationer ville projektet aldrig have nået dette omfang, og jeg ville næppe have vundet prisen som Årets Innovatør. Jeg har gået med en hemmelig plan om at udgive i alt 50 numre inden 1. maj næste år, men om jeg får tid og råd til det, ved jeg ikke endnu.”

De nominerede til Spotify prisen som Årets Innovatør 2011 i Danmark var:

    Michael Møller (vinder)
    Efterklang
    Turboweekend
    Kidd
    Kato

Det er første år at Spotify prisen som Årets Innovatør uddeles i Danmark til DMA. Spotify uddeler samme pris i svenska Grammisgalan og norska Spellemann. Mere Spotify og DMA her: spotify.com/dma2011


Redigeret af Admin - 07 Nov 2011 kl. 10:02
Til top
 Besvar Besvar
  Del emne   

Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.04
Copyright ©2001-2021 Web Wiz Ltd.

Denne side blev genereret på 0.180 sekunder.