Nettips.dk Websted
Forum start Forum start > Tips til... > Windows
  Aktive emner Aktive emner RSS Feed - Windows 10, 1803
  FAQ FAQ  Søg i forum   Begivenheder   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Windows 10, 1803

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
Pomse Se drop down
Staff
Staff
Avatar

Medlem siden: 03 Maj 2015
Sted: Odense
Status: Offline
Point: 2145
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Pomse Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Emne: Windows 10, 1803
    Sendt: 30 Jan 2018 kl. 10:22
Microsoft arbejder hårdt på den næste version af Windows 10, der har fået kodenavnet 'Redstone 2'. Den endelige version får versionsnummer '1803', hvilket indikerer den frigives marts måned 2018.

En af funktionerne i den nye version, er Timeline-funktionen. Timeline giver mulighed for at se din historik af tidligere udførte handlinger. Ved at trykke Windows-tasten og Tab(ulator) samtidig, fremkommer dine aktiviteter fra tidligere på dagen, lige som du får vist for de øvrige dage. Dette inkluderer internetsider, du har haft åbnet i Microsoft Edge, artikler du har læst, dokumenter mv.

Idéen bag funktionen skulle være muligheden for at vende tilbage til en tidligere aktivitet og fortsætte derfra. Timeline er ikke begrænset til computeren alene, men synkroniserer med alle enheder tilknyttet Windows 10. Synkroniserer du eksempelvis Windows 10 med din smartphone, vil også aktiviteter fra smartphonen blive vist (opkald, sms mv.). Jeg behøver næppe fortælle, at Microsoft har snablen dybt placeret i dit privatliv ...

Vælger du at se historikken for en enkelt dag, vil alle aktiviteter blive kategoriseret og vist time for time. Det skulle være muligt at deaktivere funktionen, men indsamlingen af data forbliver på enheden.

Foruden Timeline-funktionen, kommer Windows 10 ver. 1803 med mulighed for at dele oplysningerne med Bluetooth-enheder du har koblet til Windows. Dette skulle ifølge Microsoft virke med alle enheder, der er parret med Windows 10.

Af andre funktions-tiltag kan nævnes Microsoft's Edge browser, der nu vil kunne huske informationer som dit navn og adresse mv. Funktionen er tiltænkt til automatisk at udfylde diverse skemaer med oplysninger Microsoft har indsamlet i tidens løb.

Der er også 'forbedringer' af Cortana, som (heldigvis) ikke virker i den danske udgave. Jeg vil derfor ikke komme nærmere ind på disse funktioner.

Mine slutord: Ønsker du at bibeholde dit privatliv, bliver der for alvor noget at arbejde med i forbindelse med funktionen. Jeg krummer tæer ved tanken om deres snagen i privatlivet, men er du sygelig selvoptaget, vil funktionen helt sikkert vække begejstring.

Artiklen kan læses i sin helhed på How-To Geek.
Til top
Prutterhunden Se drop down
Staff
Staff
Avatar

Medlem siden: 14 Okt 2007
Sted: Frederiksberg
Status: Offline
Point: 20603
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Prutterhunden Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 30 Jan 2018 kl. 13:58
Det er vel egentlig ganske nemt at gennemskue. Hvis Timeline-funktionen var for brugernes skyld, burde både den og dens indsamling af data kunne slås fra.

Når Timeline er slået fra, kan indsamlingen af data kun have ét formål. At sælge vort privatliv, kontooplysninger etc. til private firmaer og gratis levere dem til diverse efterretningstjenester og andre myndigheder.

Kriminelle er sikkert også glade for lortet, da det sikkert gør det en hel del nemmere for dem at få adgang til vore data. Mere sovs, tak.

Det eneste brugerne får ud af det, hvis ikke de hopper på limpinden, er en sindssyg bunke arbejde, som kræver en ekspertise, de færreste har.


PRUTTERHUNDEN - hurtigere end lyset!

Nettips Brugervejledning
Til top
 Besvar Besvar
  Del emne   

Skift forum Forum tilladelser Se drop down

Forum Software by Web Wiz Forums® version 11.10
Copyright ©2001-2017 Web Wiz Ltd.

Denne side blev genereret på 0.047 sekunder.